- Hvad er en diskursanalyse? Analysere sprog og de magtforhold der udtrykkes gennem sproget. - Hvem indgår og kan påvirke diskursen? Politikere Medier Borgere Andre meningsdanner - Giv tre eksempler på diskursive modsætninger. Os vs. dem Elite vs. lighed Danskere vs. indvandrere Højre vs. venstre - Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser. 1. Dybe diskurser (rodfæstet og kan ikke ændres) Ex. afskaffe eller ændre velfærdstaten. 2. Mellem dybe diskurser (mindre rodfæstet) Ex. Når medierne præsenterer et syn på unge i reality og dette syn bliver gengivet af andre unge. 3. Ikke dybe diskurser (udsagn eller slogan) Ex. SU og feriepenge - Noget man kan ændre fra negativ til positivt ved hjælp af bestemte ord. - Hvad kan være genstand for en diskurs analyse? Ex. en debat mellem 2 politikere da man kan gå ind og analyse deres sprog og så på hvordan de vinkler det de siger. - Redegør for den marxistisk medieteori. Var omkring 1970. Kapitalisterne drejede mediernes syn i forhold til deres holdning. - Redegør for medieteorien "kritisk teori". Ser kritisk på mediernes udvikling fra at levere oplysninger og informationer til at levere et overfladisk indhold.
Hvad er en diskursanalyse? En diskursanalyse er den måde man finder ud af hvordan en meningsdanners tilgang til et emne er.
Hvem indgår og kan påvirke diskursen? Politikere, medier, borgere, og alle andre.
Giv tre eksempler på diskurse modsætninger: en diskursmodsætning kan være måden man ser kontanthjælpsmodtagere og fattige på - hvilket perspektiv man ser emnet fra. Som fx om kontanthjælpsmodtagere er fattige, eller om fattige er kontanthjælpsmodtagere.
Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser: Den første er de dybe diskurser - altså dem der er svære at ændre på. Fx ser samfundet Velfærdsstaten som noget godt, derfor er det svært at ændre folks synspunkt på dette.
Den anden er mellemdybe diskurser - altså mindre rodfæstede diskurser. Dette er meningsdannere, der har bragt det på bane, og ved at det gengives mange gange i forskellige medier, bliver diskursen dybere. Fx kan det være folks opfattelse af den nye, unge generation, mht deres drikkeri, deres sprog og deres hungren efter berømmelse.
Den tredje er ikke-dybe diskurser - altså udsagn eller slogans fra meningsdannere, som ikke nødvendigvis bliver en længerevarende diskurs, der er svær at ændre på. Hvis andre meningsdannere omtaler denne diskurs med mere positive vendinger, vil folks meninger formentlig ændre sig, og derved er diskursen ikke særlig dyb.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse? Medier - herunder billeder, tv, lydfiler, hjemmesider og andet.
Redegør for den marxistiske medieteori: medier skulle ikke kunne analyseres ud fra enkelte individers påvirkning, men derimod ud fra samfundet. Man mente at medierne var grunden til uligheder i samfundet.
Redegør for medieteorien "kritisk teori": teorien er utilfreds med mediernes udvikling til at oplyse informationer til borgerne. Teorien går også ud på at der vil opstå monopoltilstande, da der bliver færre ejere og flere medier.
En diskursanalyse er måden hvorpå man analyserer talte teksters opbygning og omtale af et bestemt fænomen eller emne. En diskursanalyse analyserer de magtforhold som kommer til udtryk i en talt tekst.
Hvem indgår og hvem kan påvirke diskursen?
Politikere, medier, borgere og meningsdannere generelt.
Giv tre eksempler på diskursive modsætningere?
1) Statens uddannelsesstøtte og cafepenge
Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser
1) Det dybe lag Når diskursen er svær at ændre, da den ofte er en fundamental holdning. Fx omkring lighed.
2) Det mellemdybe Mindre rodfæstede diskurser. Fx til realityserier
3) Konkrete udsagn og slogans såsom fattigdomsydelser eller cafepenge og velfærdsturisme.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse?
Det kan være taler, billeder, læserbreve, kronikker, udtalelser generelt osv.
Redegør for den marxistiske medieteori
Den marxistiske medieteori går ud på, at det er de i forvejen priviligerede i samfundet der styrer meningsdannelsen, da det er dem, som har størst adgang til medier som tv og radio. Det er altså, ifølge teorien, ”den herskende klasse” som styrer medierne og fastholder samfundsstrukturen ved kun at lade medierne vise verden fra borgerskabets perspektiv.
Redergør for kritisk teori
Teorien er kritisk over for de monopoltilstande, som der, ifølge den, vil opstå ejerskabet af medierne ligger hos nogle få ejere. Det vil styrke massemedierne og deres meningsdannelse og svække nye uafhængige medier.
1) En diskurs er den den måde et emne omtales, hvorpå det fremmer ens egen mening. En analyse af en diskurs analyserer de forskellige dele af en diskurs, f.eks. sprogbruget.
2) Borgerne, medierne, politikerne og andre diskurs dannere. Det er f.eks. gennem medierne at en diskurs når ud til befolkningen.
3) SU eller cafépenge. Kontanthjælp eller nasserøve. Kriminel eller lømmel.
4) Det dybe lag: den diskurs, den der tager længst tid at ændre, de er rodfæstede. Det kan f.eks. være USA’s syn på frihed. F.eks. kan de dybe diskurser tages op til debat af politikere.
Det mellemdybe lag: Det tager stadig forholdsvis lang tid at ændre, det foregår på konkrete punkter som f.eks. synet på indvandrerer. De er delvist rodfæstede. Det er nemmere for befolkningen at kommentere, da emnerne ofte tages til debat, f.eks. i medierne, fordi der findes flere meninger.
Det ikke-dybe lag: kortvarige diskurser, de er ikke rodfæstede. Knytter sig ofte til ophavspersonen og er som regel en enkeltstående diskurs. De ændrer sig let, kan komme fra slogans og lign.
5) Alle udtalelser kan i princippet være genstand for en diskursanalyse, da man ubevidst bruger bestemte ord frem for andre og lign.
6) De er kritiske over for medierne, da ejeren ofte tilhører de “højere klasser”.
7) En teori der bygger på at medierne bliver overfladiske, fordi det giver flest seere og dermed den højeste profit. Teorien mener at det vil fjerne investorer fra de medier der “skiller sig ud” da man ikke ved om det appellerer til det brede publikum. Rose, Cornelia, Sofie, Maria og Louise.
Hvad er en diskursanalyse? - Teoriretning med fokus på sprogets betydning for den måde vi opfatter et bestemt fænomen på.
Hvem indgår og kan påvirke analysen? - Politikere, borgere, andre meningsstandere og medier.
Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser - Dybe diskurser: udvikler sig langsomt og de er svær e at ændre- kan f.eks. være holdningen til lighed, velfærdsstat eller forstillingen om eliter. Mellemdybe diskurser: Mindre rodfæstede diskurser på konkrete områder. Medierne kan f.eks. forstærker fordomme. Hvad kan være genstand for en diskursanalyse? Ikke dybe diskurser: Det er en diskurs der er let at lave om. Den er mest følsom i forhold til at ændre sig.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse? - Al kommunikation der er tilsigtet eller utilsigtet politisk.
Redegør for den marxistiske medieteori? - Det afspejler ulighederne i samfundet fordi der er nogle der ejer medierne.
Redegør for medieteorien "kritisk teori" - Den kritiske teori er af den opfattelse, at der vil opstå monopoltilstande, hvor medierne samles på få ejere
Hvad er en diskursanalyse? -Det er en analyse af enkelte ord eller sætninger, som bruges på en bestemt måde. Man analysere vinklen og opstillingen af sprog og hvilke holdninger de udstråler. Hvem indgår og kan påvirke diskursen? -Alle der har en holdninger kan lave en diskurs hvor andre herefter kan kommentere og derved påvirke den enkelte diskurs. Giv tre eksembler på diskursive modsætninger? -Danmark vs. EU, rockere vs. lovlydige, fremmedarbejdere vs. danskere. Forklar Ole Wæves tre forskellige lag af diskurser. -Dybe diskurser, de er sværest at ændre, da de sidder dybest i folk. -Mellemdybe diskurser, mindre rodfæstede holdninger, som ikke sidder så i folk. -Ikke dybe diskurser, Det er kortvarige diskurser som dukker op og bliver glemt igen. Hvad kan være genstand for en diskurs? -Det kan være al kommunikation mellem mennesker, som fx aviser, samtaler og tv. Redegør for den marxistiske medieteori? -Den var dominerende i 1970'erne. Medieteorien fokusere på hvem der ejer medierne og hvilken vinkel medierne fremlægger tingene på. Teorien afspejler de sociale grupper som samfundet indeholder. Redegør for medieteorien "kritisk teori". -"kritisk teori" mener, at medierne vil tiltrække seerne og derfor tilgodese ønskerne hos mediemodtagerne. Det vil betyde, at medierne vil levere mere overfladisk indhold og mindre oplysende indhold til befolkningen. "kritisk teori" er også nor de større medieselskaber opkøber de mindre så der kommer noget der ligner en monopoltilstand.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet- Hvad er en diskursanalyse?
SvarSletAnalysere sprog og de magtforhold der udtrykkes gennem sproget.
- Hvem indgår og kan påvirke diskursen?
Politikere
Medier
Borgere
Andre meningsdanner
- Giv tre eksempler på diskursive modsætninger.
Os vs. dem
Elite vs. lighed
Danskere vs. indvandrere
Højre vs. venstre
- Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser.
1. Dybe diskurser (rodfæstet og kan ikke ændres) Ex. afskaffe eller ændre velfærdstaten.
2. Mellem dybe diskurser (mindre rodfæstet) Ex. Når medierne præsenterer et syn på unge i reality og dette syn bliver gengivet af andre unge.
3. Ikke dybe diskurser (udsagn eller slogan) Ex. SU og feriepenge - Noget man kan ændre fra negativ til positivt ved hjælp af bestemte ord.
- Hvad kan være genstand for en diskurs analyse?
Ex. en debat mellem 2 politikere da man kan gå ind og analyse deres sprog og så på hvordan de vinkler det de siger.
- Redegør for den marxistisk medieteori.
Var omkring 1970. Kapitalisterne drejede mediernes syn i forhold til deres holdning.
- Redegør for medieteorien "kritisk teori".
Ser kritisk på mediernes udvikling fra at levere oplysninger og informationer til at levere et overfladisk indhold.
Ditte, Selda, Oliver, Cecilie og Sofie.
Hvad er en diskursanalyse? En diskursanalyse er den måde man finder ud af hvordan en meningsdanners tilgang til et emne er.
SvarSletHvem indgår og kan påvirke diskursen? Politikere, medier, borgere, og alle andre.
Giv tre eksempler på diskurse modsætninger: en diskursmodsætning kan være måden man ser kontanthjælpsmodtagere og fattige på - hvilket perspektiv man ser emnet fra. Som fx om kontanthjælpsmodtagere er fattige, eller om fattige er kontanthjælpsmodtagere.
Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser:
Den første er de dybe diskurser - altså dem der er svære at ændre på. Fx ser samfundet Velfærdsstaten som noget godt, derfor er det svært at ændre folks synspunkt på dette.
Den anden er mellemdybe diskurser - altså mindre rodfæstede diskurser. Dette er meningsdannere, der har bragt det på bane, og ved at det gengives mange gange i forskellige medier, bliver diskursen dybere. Fx kan det være folks opfattelse af den nye, unge generation, mht deres drikkeri, deres sprog og deres hungren efter berømmelse.
Den tredje er ikke-dybe diskurser - altså udsagn eller slogans fra meningsdannere, som ikke nødvendigvis bliver en længerevarende diskurs, der er svær at ændre på. Hvis andre meningsdannere omtaler denne diskurs med mere positive vendinger, vil folks meninger formentlig ændre sig, og derved er diskursen ikke særlig dyb.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse? Medier - herunder billeder, tv, lydfiler, hjemmesider og andet.
Redegør for den marxistiske medieteori: medier skulle ikke kunne analyseres ud fra enkelte individers påvirkning, men derimod ud fra samfundet. Man mente at medierne var grunden til uligheder i samfundet.
Redegør for medieteorien "kritisk teori": teorien er utilfreds med mediernes udvikling til at oplyse informationer til borgerne. Teorien går også ud på at der vil opstå monopoltilstande, da der bliver færre ejere og flere medier.
Line, Kirse, Catharina og Stine.
Hvad er en diskursanalyse?
SvarSletEn diskursanalyse er måden hvorpå man analyserer talte teksters opbygning og omtale af et bestemt fænomen eller emne. En diskursanalyse analyserer de magtforhold som kommer til udtryk i en talt tekst.
Hvem indgår og hvem kan påvirke diskursen?
Politikere, medier, borgere og meningsdannere generelt.
Giv tre eksempler på diskursive modsætningere?
1) Statens uddannelsesstøtte og cafepenge
Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser
1) Det dybe lag
Når diskursen er svær at ændre, da den ofte er en fundamental holdning. Fx omkring lighed.
2) Det mellemdybe
Mindre rodfæstede diskurser. Fx til realityserier
3) Konkrete udsagn og slogans såsom fattigdomsydelser eller cafepenge og velfærdsturisme.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse?
Det kan være taler, billeder, læserbreve, kronikker, udtalelser generelt osv.
Redegør for den marxistiske medieteori
Den marxistiske medieteori går ud på, at det er de i forvejen priviligerede i samfundet der styrer meningsdannelsen, da det er dem, som har størst adgang til medier som tv og radio. Det er altså, ifølge teorien, ”den herskende klasse” som styrer medierne og fastholder samfundsstrukturen ved kun at lade medierne vise verden fra borgerskabets perspektiv.
Redergør for kritisk teori
Teorien er kritisk over for de monopoltilstande, som der, ifølge den, vil opstå ejerskabet af medierne ligger hos nogle få ejere. Det vil styrke massemedierne og deres meningsdannelse og svække nye uafhængige medier.
Frederikke, Lise, Kira, Anne-Louise og Mads
1) En diskurs er den den måde et emne omtales, hvorpå det fremmer ens egen mening. En analyse af en diskurs analyserer de forskellige dele af en diskurs, f.eks. sprogbruget.
SvarSlet2) Borgerne, medierne, politikerne og andre diskurs dannere. Det er f.eks. gennem medierne at en diskurs når ud til befolkningen.
3) SU eller cafépenge. Kontanthjælp eller nasserøve. Kriminel eller lømmel.
4) Det dybe lag: den diskurs, den der tager længst tid at ændre, de er rodfæstede. Det kan f.eks. være USA’s syn på frihed. F.eks. kan de dybe diskurser tages op til debat af politikere.
Det mellemdybe lag: Det tager stadig forholdsvis lang tid at ændre, det foregår på konkrete punkter som f.eks. synet på indvandrerer. De er delvist rodfæstede. Det er nemmere for befolkningen at kommentere, da emnerne ofte tages til debat, f.eks. i medierne, fordi der findes flere meninger.
Det ikke-dybe lag: kortvarige diskurser, de er ikke rodfæstede. Knytter sig ofte til ophavspersonen og er som regel en enkeltstående diskurs. De ændrer sig let, kan komme fra slogans og lign.
5) Alle udtalelser kan i princippet være genstand for en diskursanalyse, da man ubevidst bruger bestemte ord frem for andre og lign.
6) De er kritiske over for medierne, da ejeren ofte tilhører de “højere klasser”.
7) En teori der bygger på at medierne bliver overfladiske, fordi det giver flest seere og dermed den højeste profit. Teorien mener at det vil fjerne investorer fra de medier der “skiller sig ud” da man ikke ved om det appellerer til det brede publikum.
Rose, Cornelia, Sofie, Maria og Louise.
Hvad er en diskursanalyse?
SvarSlet- Teoriretning med fokus på sprogets betydning for den måde vi opfatter et bestemt fænomen på.
Hvem indgår og kan påvirke analysen?
- Politikere, borgere, andre meningsstandere og medier.
Forklar Ole Wævers tre forskellige lag af diskurser
- Dybe diskurser: udvikler sig langsomt og de er svær e at ændre- kan f.eks. være holdningen til lighed, velfærdsstat eller forstillingen om eliter.
Mellemdybe diskurser: Mindre rodfæstede diskurser på konkrete områder. Medierne kan f.eks. forstærker fordomme.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse?
Ikke dybe diskurser: Det er en diskurs der er let at lave om. Den er mest følsom i forhold til at ændre sig.
Hvad kan være genstand for en diskursanalyse?
- Al kommunikation der er tilsigtet eller utilsigtet politisk.
Redegør for den marxistiske medieteori?
- Det afspejler ulighederne i samfundet fordi der er nogle der ejer medierne.
Redegør for medieteorien "kritisk teori"
- Den kritiske teori er af den opfattelse, at der vil opstå monopoltilstande, hvor medierne samles på få ejere
Mathilde, Jennifer, Christian, Huda og Emilie
Hvad er en diskursanalyse?
SvarSlet-Det er en analyse af enkelte ord eller sætninger, som bruges på en bestemt måde. Man analysere vinklen og opstillingen af sprog og hvilke holdninger de udstråler.
Hvem indgår og kan påvirke diskursen?
-Alle der har en holdninger kan lave en diskurs hvor andre herefter kan kommentere og derved påvirke den enkelte diskurs.
Giv tre eksembler på diskursive modsætninger?
-Danmark vs. EU, rockere vs. lovlydige, fremmedarbejdere vs. danskere.
Forklar Ole Wæves tre forskellige lag af diskurser.
-Dybe diskurser, de er sværest at ændre, da de sidder dybest i folk.
-Mellemdybe diskurser, mindre rodfæstede holdninger, som ikke sidder så i folk.
-Ikke dybe diskurser, Det er kortvarige diskurser som dukker op og bliver glemt igen.
Hvad kan være genstand for en diskurs?
-Det kan være al kommunikation mellem mennesker, som fx aviser, samtaler og tv.
Redegør for den marxistiske medieteori?
-Den var dominerende i 1970'erne. Medieteorien fokusere på hvem der ejer medierne og hvilken vinkel medierne fremlægger tingene på. Teorien afspejler de sociale grupper som samfundet indeholder.
Redegør for medieteorien "kritisk teori".
-"kritisk teori" mener, at medierne vil tiltrække seerne og derfor tilgodese ønskerne hos mediemodtagerne. Det vil betyde, at medierne vil levere mere overfladisk indhold og mindre oplysende indhold til befolkningen.
"kritisk teori" er også nor de større medieselskaber opkøber de mindre så der kommer noget der ligner en monopoltilstand.
-Sara, Maja, Nashad, Benedicte, Malene