1. Residuale, universelle og korporative- model 2. Resudiale: UK og USA Universelle: Skandinavien Korporative: Frankrig, Belgien, Tyskland, Sydeuropa 3. At gå efter det ideelle samfund, betyder, at man tilstræber et resultat som ikke nødvendigvis er muligt. Man går efter det ideelle, altså hvordan samfundet bør være: normativt 4. Alle skal have det samme, medmindre noget taler imod 5. Folk der arbejder, arbejdsgivere og disses familiemedlemmer har ret til ydelser "Man skal yde før man kan nyde" 6. Folk skal klare sig selv så længe de kan og kun de svageste skal have ydelser/hjælp
Hvilke tre velfærdsmodeller skelner teksten mellem? -Universelle -korporative -residuale
Giv eksempler på lande, der er indrettet efter de tre velfærdsmodeller: Universelle - Danmark. Korporative - Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien. residuale - USA, Storbritanien.
Hvad menes der med, at velfærdsmodellerne er "modeller eller idealtyper”? Modellerne er idealtyper, men i virkeligheden blander velfærdsstaterne modellerne sammen, sådan at man f.eks. ikke er 100% for en model, men man stadig giver udtryk for at man ønsker en bestemt model.
Giv en beskrivelse af de centrale karakteristika ved den universelle model: Finansieringen forgår ved almindelige skatter som alle betaler. Når man snakker tildelingskriterier har alle som er bosat i landet ret til at få velfærdsydelser. Udgangspunktet er at alle skal have det sammen, medmindre der er noget der taler imod.
Giv en beskrivelse af de centrale karakteristika korporative model: Der betales ikke over skatterne, men man betaler bidrag til forsikringer, såsom sygeforsikring, arbejdsforsikring osv. Det er ikke frivilligt om man vil være med i forsikringen. Som udgangspunkt er det kun folk der betaler og deres familiemedlemmer der er berettiget til at få ydelserne. I den korporative model er princippet at hvis du har betalt meget, har du også ret til mange ydelser.
Giv en beskrielse af af de centrale karateristika ved den residuale model: Den bliver betalt via skatterne som alle betaler. Som udgangspunkt kan alle klare sig selv, det er kun hvis de har behov, og ikke mulighed for at klare sig selv, at det offentlige skal støtte.
Velfærdmodel - Maria, Benedicte, Huda. De tre velfærdmodeller • Korporative • Residual • Universelle Eksempler på lande der er indrettet efter de tre velvelfærdsmodeller • Korporative – Tyskland, Østrig og Sydeuropa • Residual – USA og Storbritannien • Universelle – De nordiske lande Modeller eller idealtyper: • Virkeligheden er mere kompleks end modellen derfor er modellerne mere udtryk for idealer eller generelle forskelle. Beskrivelse af de centrale karakteristika ved den universelle model: • At alle borger skal være lige. Alle kan optage ydelser, så længe man opfylder kravene. Man betaler gennem skat. Der er en lille grad af brugerbetaling. Beskrivelse af de centrale karakteristika ved den korporative model: • Finansieres ved sociale bidrag som ikke er så tydelige. Hvis man yder meget til staten, har man ret til mange service. Derfor er det kun folk i arbejde der har ret til ydelser. Beskrivelse af de centrale karakteristika ved den residuale model: • Finansieres af skatter. Ydelserne er baseret på folkets behov. Målet er at lave et sikkerhedsnet for de fattige. Der er mere brugerbetaling end i de universelle.
Den korporative velfærdsmodel Den universelle velfærdsmodel Den residuale velfærdsmodel
2.)
Tyskland, Frankrig + Italien minder om den korporative velfærdsmodel. De nordiske lande er universelle velfærdsstater. USA + storbrittannien minder om det residuale system.
3.)
Det menes, at ingen samfund 100% kan opfylde idealerne. I virkeligheden består de forskellige landes samfund mere eller mindre af blandinger af de forskellige systemer, selvom der er nogle lande som kommer tættere end andre på de forskellige ”idealer”.
4.)
Den universelle og socialdemokratiske model kendetegnes ved, at den bygger på medborgerskab og servicerer alle borgere og ikke kun for de svageste. Den kendetegnes også ved høje skatter og høj grad af omfordeling.
5.)
Den korporative og mere konservative samfundsmodel kendetegnes også ved høje skatter og stor udbredelse af ydelserne. I dette system serviceres kun samfundsborgerne, og ydelsen gives i forhold til indivedets bidrag til samfundets og vedkommendes status.
6.)
Den residuale velfærdsmodel er målrettet de svage i samfundet og er baseret på medborgerskab og behov, hvilket vil sige, at samfundets ydelser ikke er udbredt over så stor en del af befolkningen. Modellen kendetegnes ved lave skatter og lav grad af omfordeling.
1) Den universelle-, den residuale- og den korporative velfærdsmodel 2) Korporative: Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien. Residuale: USA og Storbritannien. Universelle: skandinaviske lande. 3) Man har nogle ting fra modellerne man stræber efter og der benyttes ofte flere forskellige modeller i samme samfund. 4) Den universelle model, den bygger på lighed, borgere bør have alle ydelser der er relevante for dem. Finansieringen foregår mest med almindelige skatter, som alle betaler og alle får noget ud af. 5) Den korporative model, lønmodtagere og arbejdsgivere betaler halvdelen hver. Her er skatten ikke lige så synlig som ved andre muligheder. Man er tvunget til at have del i pension og forsikringer. Man får hvad man har bidraget med. 6) Den residuale, bygger på behov. Borgere får ydelser hvis de har behov for dem. Betales med almindelige skatter. Modellen mener at alle skal forsøge at klare sig selv efter bedste evne. Den fokuserer på de fattigste.
1. Den korporative velfærdsmodel Den universielle velfærdsmodel Den residuale velværdsmodel
2. Den korporative velfærdsmodel - Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien. Den residuale velværdsmodel - USA og Storbritannien Den universielle velfærdsmodel - De skandinaviske lande
3. Med idealtyper menes det, at det ikke beskriver den reelle virkelighed, men istedet fungerer som et hjælpemiddel til at kunne opnå en af de tre velfærdmodeller.
4. Den universelle velfærdmodel går ud på at alle betaler skat. Derfra vil alle der er bosatte i landet være berettiget til at få tildelt offentlige ydelser. Indkomsterne er nogenlunde fordelt vha. skatten så skelet mellem rig og fattigt er så småt som muligt. Udgangspunktet er altså at alle skal have det samme, medmindre der er noget der snakker imod det. Nøgleordet er derfor: Lighed.
5. Den korporative velfærdsmodel er kendetegnet ved at administrationen varetages gennem et samarbejde mellem (arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter) og staten. Forskellen fra denne model og de andre modeller - er at ved denne velfærdsmodel er det ikke arbejdsgiveren der automatisk fratage en vis procentdel, men også lønmodtageren - dermed virker det mere "frivilligt".
Rose, Marlene, Nashaad og Sofie 1. Den korporative velfærdsmodel, den universelle velfærdsmodel og residuale velfærdsmodel
2. Den korporative velfærdsmodel - Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien Den universelle velfærdsmodel - De nordiske lande Residuale velfærdsmodel - USA og Storbrittanien
3. Der menes med dette udtryk at velfærdsmodellerne, er det ønskede resultat af en “perfekt” velfærdstat. Der kan også menes ved udtrykket at velfærdmodellerne er idealtyper at det ønskede resultat muligvis ikke er opfyldt endnu.
4. Ved den universelle velfærdsmodel har alle der er bosiddende i landet ret til at få ydelser fra staten hvis det er relevant. F.eks. skal man gå på arbejde for at få ret til dagpenge. Alle er berettiget til de samme ydelse medmindre visse kriterier ikke er opfyldt.
5. Ved den korporative velfærdsmodel skal individet bidrage til samfundet for få sociale ydelser igen, og kerneprincippet for modellen er “noget for noget”. Hvis man har bidraget meget til samfundet f.eks. via store betalinger har man også ret til store ydelser. Dette kan dog være en ulempe for de svage i samfundet der ikke har remedierne til at kunne bidrage.
6. Den residuale velfærdsmodel går ud på at den er behovsprøvet. Dvs. at den enkelte familie får efter deres behov. Folk skal såvidt muligt klare sig selv, men hvis de ikke har mulighed for dette, skal de offentlige støtte dem.
Frederikke, Jennifer, Oliver og Catharina:
SvarSlet1. Residuale, universelle og korporative- model
2. Resudiale: UK og USA
Universelle: Skandinavien
Korporative: Frankrig, Belgien, Tyskland, Sydeuropa
3. At gå efter det ideelle samfund, betyder, at man tilstræber et resultat som ikke nødvendigvis er muligt. Man går efter det ideelle, altså hvordan samfundet bør være: normativt
4. Alle skal have det samme, medmindre noget taler imod
5. Folk der arbejder, arbejdsgivere og disses familiemedlemmer har ret til ydelser "Man skal yde før man kan nyde"
6. Folk skal klare sig selv så længe de kan og kun de svageste skal have ydelser/hjælp
Hvilke tre velfærdsmodeller skelner teksten mellem?
SvarSlet-Universelle
-korporative
-residuale
Giv eksempler på lande, der er indrettet efter de tre velfærdsmodeller:
Universelle - Danmark.
Korporative - Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien.
residuale - USA, Storbritanien.
Hvad menes der med, at velfærdsmodellerne er "modeller eller idealtyper”?
Modellerne er idealtyper, men i virkeligheden blander velfærdsstaterne modellerne sammen, sådan at man f.eks. ikke er 100% for en model, men man stadig giver udtryk for at man ønsker en bestemt model.
Giv en beskrivelse af de centrale karakteristika ved den universelle model:
Finansieringen forgår ved almindelige skatter som alle betaler. Når man snakker tildelingskriterier har alle som er bosat i landet ret til at få velfærdsydelser. Udgangspunktet er at alle skal have det sammen, medmindre der er noget der taler imod.
Giv en beskrivelse af de centrale karakteristika korporative model:
Der betales ikke over skatterne, men man betaler bidrag til forsikringer, såsom sygeforsikring, arbejdsforsikring osv. Det er ikke frivilligt om man vil være med i forsikringen. Som udgangspunkt er det kun folk der betaler og deres familiemedlemmer der er berettiget til at få ydelserne.
I den korporative model er princippet at hvis du har betalt meget, har du også ret til mange ydelser.
Giv en beskrielse af af de centrale karateristika ved den residuale model:
Den bliver betalt via skatterne som alle betaler. Som udgangspunkt kan alle klare sig selv, det er kun hvis de har behov, og ikke mulighed for at klare sig selv, at det offentlige skal støtte.
Anne, Faysal, Cecilie og Emilie
Velfærdmodel - Maria, Benedicte, Huda.
SvarSletDe tre velfærdmodeller
• Korporative
• Residual
• Universelle
Eksempler på lande der er indrettet efter de tre velvelfærdsmodeller
• Korporative – Tyskland, Østrig og Sydeuropa
• Residual – USA og Storbritannien
• Universelle – De nordiske lande
Modeller eller idealtyper:
• Virkeligheden er mere kompleks end modellen derfor er modellerne mere udtryk for idealer eller generelle forskelle.
Beskrivelse af de centrale karakteristika ved den universelle model:
• At alle borger skal være lige. Alle kan optage ydelser, så længe man opfylder kravene. Man betaler gennem skat. Der er en lille grad af brugerbetaling.
Beskrivelse af de centrale karakteristika ved den korporative model:
• Finansieres ved sociale bidrag som ikke er så tydelige. Hvis man yder meget til staten, har man ret til mange service. Derfor er det kun folk i arbejde der har ret til ydelser.
Beskrivelse af de centrale karakteristika ved den residuale model:
• Finansieres af skatter. Ydelserne er baseret på folkets behov. Målet er at lave et sikkerhedsnet for de fattige. Der er mere brugerbetaling end i de universelle.
Velfærdsmodeller
SvarSlet1.)
Den korporative velfærdsmodel
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
2.)
Tyskland, Frankrig + Italien minder om den korporative velfærdsmodel. De nordiske lande er universelle velfærdsstater. USA + storbrittannien minder om det residuale system.
3.)
Det menes, at ingen samfund 100% kan opfylde idealerne. I virkeligheden består de forskellige landes samfund mere eller mindre af blandinger af de forskellige systemer, selvom der er nogle lande som kommer tættere end andre på de forskellige ”idealer”.
4.)
Den universelle og socialdemokratiske model kendetegnes ved, at den bygger på medborgerskab og servicerer alle borgere og ikke kun for de svageste. Den kendetegnes også ved høje skatter og høj grad af omfordeling.
5.)
Den korporative og mere konservative samfundsmodel kendetegnes også ved høje skatter og stor udbredelse af ydelserne. I dette system serviceres kun samfundsborgerne, og ydelsen gives i forhold til indivedets bidrag til samfundets og vedkommendes status.
6.)
Den residuale velfærdsmodel er målrettet de svage i samfundet og er baseret på medborgerskab og behov, hvilket vil sige, at samfundets ydelser ikke er udbredt over så stor en del af befolkningen. Modellen kendetegnes ved lave skatter og lav grad af omfordeling.
Stine, Mathilde, Christian og Mads
1) Den universelle-, den residuale- og den korporative velfærdsmodel
SvarSlet2) Korporative: Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien. Residuale: USA og Storbritannien. Universelle: skandinaviske lande.
3) Man har nogle ting fra modellerne man stræber efter og der benyttes ofte flere forskellige modeller i samme samfund.
4) Den universelle model, den bygger på lighed, borgere bør have alle ydelser der er relevante for dem. Finansieringen foregår mest med almindelige skatter, som alle betaler og alle får noget ud af.
5) Den korporative model, lønmodtagere og arbejdsgivere betaler halvdelen hver. Her er skatten ikke lige så synlig som ved andre muligheder. Man er tvunget til at have del i pension og forsikringer. Man får hvad man har bidraget med.
6) Den residuale, bygger på behov. Borgere får ydelser hvis de har behov for dem. Betales med almindelige skatter. Modellen mener at alle skal forsøge at klare sig selv efter bedste evne. Den fokuserer på de fattigste.
Cornelia, Maja, Line og Louise
Gruppe: Sara, Selda, Sofie og Lise
SvarSlet1.
Den korporative velfærdsmodel
Den universielle velfærdsmodel
Den residuale velværdsmodel
2.
Den korporative velfærdsmodel - Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien.
Den residuale velværdsmodel - USA og Storbritannien
Den universielle velfærdsmodel - De skandinaviske lande
3.
Med idealtyper menes det, at det ikke beskriver den reelle virkelighed, men istedet fungerer som et hjælpemiddel til at kunne opnå en af de tre velfærdmodeller.
4.
Den universelle velfærdmodel går ud på at alle betaler skat. Derfra vil alle der er bosatte i landet være berettiget til at få tildelt offentlige ydelser.
Indkomsterne er nogenlunde fordelt vha. skatten så skelet mellem rig og fattigt er så småt som muligt.
Udgangspunktet er altså at alle skal have det samme, medmindre der er noget der snakker imod det. Nøgleordet er derfor: Lighed.
5.
Den korporative velfærdsmodel er kendetegnet ved at administrationen varetages gennem et samarbejde mellem (arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter) og staten.
Forskellen fra denne model og de andre modeller - er at ved denne velfærdsmodel er det ikke arbejdsgiveren der automatisk fratage en vis procentdel, men også lønmodtageren - dermed virker det mere "frivilligt".
6.
Rose, Marlene, Nashaad og Sofie
SvarSlet1. Den korporative velfærdsmodel, den universelle velfærdsmodel og residuale velfærdsmodel
2. Den korporative velfærdsmodel - Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien
Den universelle velfærdsmodel - De nordiske lande
Residuale velfærdsmodel - USA og Storbrittanien
3. Der menes med dette udtryk at velfærdsmodellerne, er det ønskede resultat af en “perfekt” velfærdstat. Der kan også menes ved udtrykket at velfærdmodellerne er idealtyper at det ønskede resultat muligvis ikke er opfyldt endnu.
4. Ved den universelle velfærdsmodel har alle der er bosiddende i landet ret til at få ydelser fra staten hvis det er relevant. F.eks. skal man gå på arbejde for at få ret til dagpenge. Alle er berettiget til de samme ydelse medmindre visse kriterier ikke er opfyldt.
5. Ved den korporative velfærdsmodel skal individet bidrage til samfundet for få sociale ydelser igen, og kerneprincippet for modellen er “noget for noget”. Hvis man har bidraget meget til samfundet f.eks. via store betalinger har man også ret til store ydelser. Dette kan dog være en ulempe for de svage i samfundet der ikke har remedierne til at kunne bidrage.
6. Den residuale velfærdsmodel går ud på at den er behovsprøvet. Dvs. at den enkelte familie får efter deres behov. Folk skal såvidt muligt klare sig selv, men hvis de ikke har mulighed for dette, skal de offentlige støtte dem.