1. Realismen, som fokuserer på staternes egeninteresser, magtpolitik og international konflikt - systemet er præget af anarki og magtfordeling Eksempel: Hvis 2 lande går i krig - hvem er stærkest ift militær, økonomi og alliancer, hvis parterne er lige stærke er det dumt at bekrige, staterne er selviske og gør hvad der er bedst for dem selv. Hvis magtbalancen er nogenlunde ligelig (den kolde krig) er der større sandsynlighed for at de går i krig i modsætning til, hvis der var stor magtforskel - fx Israel og Gaza, Israel har meget større magt end Gaza - derfor tør de.
2. Liberalismen, fokuserer på staternes samarbejde, deres gensidige afhængighed og internationale organisationer. - også troen på fri markedskræfter og fri international handel er den mest effektive vej til økonomisk udvikling - enige med realismen ift. magtfordeling men mener ikke, at det spiller en lige så stor rolle Eksempel: Der ses på magtfordelingen, men landene tænker mere over hvilke konsekvenser det har på deres handel og markedskræfter - 2 lande der er gensidigt afhængige af hinanden vil ikke gå i krig Krisen i Saudi Arabien - USA er bange for at sætte ind over for Saudi Arabien, da staten har en stor mængde olie som USA og vesten er afhængige af - handel og markedskræfter Hvis der er 2 demokratier er der mindre sandsynlighed for krig ift. Diktatur - demokratier har fælles værdier, hvorimod diktatur
3. Den Engelske Skole, som fokuserer på det internationale samfund og dets fælles værdier, regler og institutioner - er med til at opretholde international orden og fred Eksempel: Fælles værdier - lægger mere vægt på de uskrevne regler om hvordan man skal agere. Fx to lande med fælles religion vil bekrige hinanden mindre end to lande med forskellige religionsopfattelser Der hvor Den Engelske Skole ser konfliktskabelse, er hvor stater har forskellige værdier eller interesser
1. Realismen, som fokuserer på staternes egeninteresser, magtpolitik og international konflikt - systemet er præget af anarki og magtfordeling
SvarSletEksempel:
Hvis 2 lande går i krig - hvem er stærkest ift militær, økonomi og alliancer, hvis parterne er lige stærke er det dumt at bekrige, staterne er selviske og gør hvad der er bedst for dem selv. Hvis magtbalancen er nogenlunde ligelig (den kolde krig) er der større sandsynlighed for at de går i krig i modsætning til, hvis der var stor magtforskel - fx Israel og Gaza, Israel har meget større magt end Gaza - derfor tør de.
2. Liberalismen, fokuserer på staternes samarbejde, deres gensidige afhængighed og internationale organisationer. - også troen på fri markedskræfter og fri international handel er den mest effektive vej til økonomisk udvikling - enige med realismen ift. magtfordeling men mener ikke, at det spiller en lige så stor rolle
Eksempel:
Der ses på magtfordelingen, men landene tænker mere over hvilke konsekvenser det har på deres handel og markedskræfter - 2 lande der er gensidigt afhængige af hinanden vil ikke gå i krig
Krisen i Saudi Arabien - USA er bange for at sætte ind over for Saudi Arabien, da staten har en stor mængde olie som USA og vesten er afhængige af - handel og markedskræfter
Hvis der er 2 demokratier er der mindre sandsynlighed for krig ift. Diktatur - demokratier har fælles værdier, hvorimod diktatur
3. Den Engelske Skole, som fokuserer på det internationale samfund og dets fælles værdier, regler og institutioner - er med til at opretholde international orden og fred
Eksempel:
Fælles værdier - lægger mere vægt på de uskrevne regler om hvordan man skal agere.
Fx to lande med fælles religion vil bekrige hinanden mindre end to lande med forskellige religionsopfattelser
Der hvor Den Engelske Skole ser konfliktskabelse, er hvor stater har forskellige værdier eller interesser