Import og eksport udgør en stor del af den samledede økonomi, og derfor er DK i høj grad afhæning af omverdenen. Særligt fordi vi selv ikke har særlig tyngde.
2)
Højkonjunktur er karakteriseret ved vækst i BNP samt lav arbejdsløshed, mens lavkonjunktur er karakteriseret ved lav vækst eller recession samt stigning i arbejdsløsheden.
3)
BNP vokser, når der ansættes flere arbejdere eller når der arbejdes mere samt hvis produktionen af arbejdet udført vokser.
4)
Figur 2.1 viser, at væksten i DK har været relativ stabil de sidste 40-50 år hvis man tager højde for konjunktursvingninger. Konjunkturerne svinger både op og ned, men højkonjunktur er hyppigere og længerevarende. Figur 2.2 viser, at dansk økonomi indtil midt i 00’erne har udviklet sig stabilt indtil den i 2005-2009 blev overophedet, hvilket bla. førte til en økonomisk nedgang fra 2009 -
5)
Produktionsgab beskriver, hvordan økonomien arbejder i forhold til sin kapacitet. Når det er positivt, kører økonomien ’for hurtigt’, mens det går for sløvt, når produktionsgabet er negativt. Figur 2.3 viser, at der er gået ekstraordinært meget produktion tabt ved den økonomiske krise fra 2009 efter en periode med et stort positivt produktionsgab.
6)
Boligpriserne presses op som resultat af en stigende efterspørgsel pga lav rente, hvilket skubber yderligere til efterspørgslen efter boliger netop pga de stigende huspriser. Priserne stiger til et urealistisk højt niveau, en boble, som siden kollapser.
7)
Hvis bilsalget er højt, er det et positivt, da det er et tegn på forbrugerlyst og efterspørgsel i samfundet.
8)
Figur 2.9 viser de forskellige faktorers indvirkning på boligboblen. Boligpriserne ville være steget langt mindre, hvis ikke det var fordi de nye lånformer og fastfrysning af ejendomsværdiskat var medvirkende til at presse priserne op til et urealistisk højt niveau.
9)
flere mennesker kommer i til at sidde i hus, og da huspriserne stiger konstant, kan folk tage flere og flere og større og større lån, hvilket forklarer stigningen i bankernes udlån.
1. Danmark er afhængig af det internationale samfund og verdensøkonomien. Dette ses f.eks. På figur 2.1, at hver gang der er sket en krise i verden, påvirker dette Danmarks BNP 2. Højkonjunktur er, når der er økonomisk vækst i landet. Lavkonjunktur betegner negativ vækst i BNP. Når væksten går fra høj- til lavkonjunktur, kaldes det recession og når man skifter fra lav- til højkonjunktur betegnes dette som en ekspansionsperiode. Lavkonjunktur varer kortere tid end tider med højkonjunktur, kan enten skyldes stød udefra (f.eks. Koreakrigen) eller et politisk indgreb (f.eks. Spare-perioder) 3. Vækst i BNP kan enten fremkomme ved indsættelse af flere arbejdere eller ved mere produktion pr. Arbejdstime. På denne måde stiger produktionen og dermed BNP'en 4. Figur 2.1 er et udtryk for væksten i Danmark ift. Internationale op- og nedture. På Figur 2.2 kan det udledes, at under finanskrisen fyrede man f.eks. en masse arbejdere, dermed faldt produktionen og BNP'en faldt som følge deraf. 5. Produktionsgabet fortæller noget om, om der er hhv. Tab eller genvist, ved høj- eller lavkonjunktur. Når væksten afviger fra den gennemsnitlige vækst 6. Lav rente, som betød at lån til køb af ejerbolig blev lav og pressede huspriserne op. Dette kan ses på figur 2.4 og 2.5. Derudover var der også en høj beskæftigelse, højkonjunktur og Fogh indførte skattestoppet i 2001, som betød at ejendomsværdiskatten ikke steg, så er det billigere at være husejer, fordi selvom ejendommen blev vurderet til mere i løbet af årene, var man ikke tvunget til at skulle betale mere end den ene procent man skulle betale da man købte huset (husets realpris). 7. At bilkøb er en luksus, som er et udtryk for om befolkningen er rig. Er der lavkonjunktur i samfundet, køber folk ikke biler. Dette fald kan ses på figur 2.8, hvor prissalget f.eks. Faldt under finanskrisen 8. Figur 2.9 viser, at de nye låneformer bidrager til de stigende boligpriser. Derudover kan det også udledes at renteomkostningerne ved at eje et hus følger konjunkturerne
Hvad har det af betydning, at DK er en lille åben økonomi? Import og eksport udgør en stor del af den samlede økonomi, idet at Danmark har en så åben økonomi.
Hvad karakterisere høj- og lavkonjunktur? Når der er højkonjunktur går det godt for landet, det vil sige at BNP stiger. Når der er lavkonjunktur går det dårligt for landet.
Hvordan kan der komme vækst i BNP?
Hvad siger figur 2.1 og 2.2 om væksten i BNP? Figur 2.1: BNP faldt rigtigt meget i forbindelse med besættelsen i 1940, hvor den var nede på -15%. Kort efter 2. verdenskrig steg Danmarks BNP rigtig meget. Det steg fra -7% i 1945 til (+)17% i 1946. Figur 2.2: Det fremgår af figuren at BNP faldt meget i forbindelse med den seneste finanskrise.
Hvad er produktionsgab? Inddrag figur 2.3 Produktionsgabet viser, hvor stort pres der er på økonomiens kapacitet i højkonjunktur, og hvor stort tabet af produktionen er i en lavkonjunktur. Ved positivt produktionsgab er der for mange i arbejde, altså for lav arbejdsløshed. Når der er for lav arbejdsløshed vil der flere steder blive krævet højere løn, fordi der ikke er nogen til at erstatte dem i deres job. Så stiger lønniveauet markant og priserne for produktion vil stige. Ved negativt produktionsgab er arbejdsløsheden for høj, og der er ikke nok arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Man kan altså ikke leve op til produktionskapaciteten.
Hvilke faktorer spillede ind i forhold til boligboblen i DK? Inddrag figurerne i jeres forklaring. …
Hvad kan bilsalget sige om økonomiens tilstand? Hvis bilsalget er højt er det et tegn på at det går godt i landets økonomi.
Hvad viser figur 2.9? figuren viser udviklingen i boligpriser under forskellige forudsætninger - den viser at de faktiske priser er højest. Priser uden låneformer og fastfr. ejendomsværdiskat er lavest. Den viser at hvis der ikke havde været de nye lånetyper, ville boligpriserne have steget lidt, men de faktiske priser har steget meget meget mere. Altså ville krisen ikke gå så galt hvis man ikke havde brugt de nye lånetyper (F3 F5 - rentetilpasningslån med og uden afdrag)
1. Hvad har det af betydning, at DK er en lille åben økonomi? • Det har den betydning at når det går dårligt i udlandet vil det også gå dårligt i den danske økonomi. Både import og eksporten i landet udgør en stor del af landets samlede økonomi. Målet på åbenhed, dvs. summen af import og eksport dividerat med BNP, er for Danmarks vedkommende over 100. Det vil betyde at også internationale kriser slår kraftigere igennem i den danske økonomi.
2. Hvad karakterisere høj- og lavkonjunktur • En højkonjunktur er karakteriseret ved en vækst i BNP over den langsigtede trend. En lavkonjunktur er karakteriseret ved en vækst i BNP lavere end den langsigtede trend.
3. Hvordan kan der komme vækst i BNP? • BNP kommer i vækst ved at der er flere der kommer i arbejde og/eller hvis produktiviteten stiger (altså en arbejder producere mere per time)
4. Hvad siger figur 2.1 og 2.2 om væksten i Danmark? • 2.1: er væksten i BNP i Danmark i faste priser. I perioden 1930-2009 er der både lav- og højkonjunktur. • I perioden 1950-1999 ses to forskellige typer lavkonjunkturer: den ene type var koreakrigen og de to oliekriser. Den anden type skyldes politiske indgreb i Danmark. • 2.2: Viser udviklingen i BNP i 1999-2010 hvilket er en indtegnet langsigtede trend for BNP med en vækst på lidt under 2 % om året. Her er konjunkturperioderne afgrænset ved BNPs afvigelse fra økonomiens kapacitet målt ved normale vækstforløb (produktionsgabet).
5. Hvad er et produktionsgab? - Inddrag figur 2.3 • Produktionsgabet er BNP’s afvigelse fra økonomiens kapacitet målt ved det normale vækstforløb. Figur 2.3 viser, hvor stort pres der er på økonomiens kapacitet i højkonjunktur og hvor stort tabet af produktion er i en lavkonjunktur. Ved et positivt produktionsgab arbejder økonomien over sin normale kapacitet og omvendt, når produktionsgabet er negativt. Når produktionsgabet er størst, er der tale om toppen i konjunkturen, og når det er lavest, siger man at det er en konjunkturbund. • Det fremgår af figur 2.3 har konjunkturudviklingen i Danmark, Eurozonen og USA være nogenlunde ensartet de seneste ti år. Dog afpæmpes væksten i slutningen af 2007, hvor der efterfølgende begyndte en recession. I efteråret 2008 forstærkes konjunkturnedgangen grundet den internationale finanskrise, der påvirkede hele verdensøkonomien. Tilbagegangen fortsatte og det store negative produktionsgab blandt andet var udtryk for stor arbejdsløshed.
6. Hvilken fakturerer spillede ind i forhold til boligboblen i Danmark? Inddrag figurerne i jeres forklaring. (Medvirkede til de voksende priser på ejerboliger) 1. Renten var lav - Den følger renten i ECB, hvilket også ses tydeligt i figuren (figur 2.6) → Den lave rente betød at ydelsen på lån til køb af ejerbolig blev lav og det var med til at presse prisen op. Derudover kom der i 2003 de afdragsfrie lån, så der kun skulle betales rente de første 10 år. 2. DK var i 2004-2007 inde i en højkonjunktur = Beskæftigelsen var høj og ledigheden lav - Folk efterspurgte ejerboliger, salget af biler steg. (figur 2.8) 3. Skattestoppet 2001- Ejendomsværdibeskatningen blev fastfrosset, dvs. at selvom ejendommen blev vurderet til at være mere værd så stiger skatten ikke i kroner.
7. Hvad kan bilsalget sige om økonomiens tilstand • Fordi at bilsalget er en god “temperaturmåler” for økonomiens tilstand, kan man ud fra figuren på baggrund af det stigende salg af biler, se at der er højkonjunktur i økonomien.
8. Hvad viser figur 2.9 • Figuren viser hvordan at boligpriserne faktisk udviklede sig med skattestoppet (høje boligpriser) og hvordan det ville have set ud uden skattestoppet. Boligpriserne ville være steget langt mindre uden skattestop og uden de nye låneformer.
9. Hvad har friværdi med figur 2.11 at gøre? 10. Hvad viser figur 2.12 og 2.13 ?
1)
SvarSletImport og eksport udgør en stor del af den samledede økonomi, og derfor er DK i høj grad afhæning af omverdenen. Særligt fordi vi selv ikke har særlig tyngde.
2)
Højkonjunktur er karakteriseret ved vækst i BNP samt lav arbejdsløshed, mens lavkonjunktur er karakteriseret ved lav vækst eller recession samt stigning i arbejdsløsheden.
3)
BNP vokser, når der ansættes flere arbejdere eller når der arbejdes mere samt hvis produktionen af arbejdet udført vokser.
4)
Figur 2.1 viser, at væksten i DK har været relativ stabil de sidste 40-50 år hvis man tager højde for konjunktursvingninger. Konjunkturerne svinger både op og ned, men højkonjunktur er hyppigere og længerevarende. Figur 2.2 viser, at dansk økonomi indtil midt i 00’erne har udviklet sig stabilt indtil den i 2005-2009 blev overophedet, hvilket bla. førte til en økonomisk nedgang fra 2009 -
5)
Produktionsgab beskriver, hvordan økonomien arbejder i forhold til sin kapacitet. Når det er positivt, kører økonomien ’for hurtigt’, mens det går for sløvt, når produktionsgabet er negativt. Figur 2.3 viser, at der er gået ekstraordinært meget produktion tabt ved den økonomiske krise fra 2009 efter en periode med et stort positivt produktionsgab.
6)
Boligpriserne presses op som resultat af en stigende efterspørgsel pga lav rente, hvilket skubber yderligere til efterspørgslen efter boliger netop pga de stigende huspriser. Priserne stiger til et urealistisk højt niveau, en boble, som siden kollapser.
7)
Hvis bilsalget er højt, er det et positivt, da det er et tegn på forbrugerlyst og efterspørgsel i samfundet.
8)
Figur 2.9 viser de forskellige faktorers indvirkning på boligboblen. Boligpriserne ville være steget langt mindre, hvis ikke det var fordi de nye lånformer og fastfrysning af ejendomsværdiskat var medvirkende til at presse priserne op til et urealistisk højt niveau.
9)
flere mennesker kommer i til at sidde i hus, og da huspriserne stiger konstant, kan folk tage flere og flere og større og større lån, hvilket forklarer stigningen i bankernes udlån.
10)
Emilie, Kira, Line & Mads
1. Danmark er afhængig af det internationale samfund og verdensøkonomien. Dette ses f.eks. På figur 2.1, at hver gang der er sket en krise i verden, påvirker dette Danmarks BNP
SvarSlet2. Højkonjunktur er, når der er økonomisk vækst i landet. Lavkonjunktur betegner negativ vækst i BNP. Når væksten går fra høj- til lavkonjunktur, kaldes det recession og når man skifter fra lav- til højkonjunktur betegnes dette som en ekspansionsperiode. Lavkonjunktur varer kortere tid end tider med højkonjunktur, kan enten skyldes stød udefra (f.eks. Koreakrigen) eller et politisk indgreb (f.eks. Spare-perioder)
3. Vækst i BNP kan enten fremkomme ved indsættelse af flere arbejdere eller ved mere produktion pr. Arbejdstime. På denne måde stiger produktionen og dermed BNP'en
4. Figur 2.1 er et udtryk for væksten i Danmark ift. Internationale op- og nedture. På Figur 2.2 kan det udledes, at under finanskrisen fyrede man f.eks. en masse arbejdere, dermed faldt produktionen og BNP'en faldt som følge deraf.
5. Produktionsgabet fortæller noget om, om der er hhv. Tab eller genvist, ved høj- eller lavkonjunktur. Når væksten afviger fra den gennemsnitlige vækst
6. Lav rente, som betød at lån til køb af ejerbolig blev lav og pressede huspriserne op. Dette kan ses på figur 2.4 og 2.5. Derudover var der også en høj beskæftigelse, højkonjunktur og Fogh indførte skattestoppet i 2001, som betød at ejendomsværdiskatten ikke steg, så er det billigere at være husejer, fordi selvom ejendommen blev vurderet til mere i løbet af årene, var man ikke tvunget til at skulle betale mere end den ene procent man skulle betale da man købte huset (husets realpris).
7. At bilkøb er en luksus, som er et udtryk for om befolkningen er rig. Er der lavkonjunktur i samfundet, køber folk ikke biler. Dette fald kan ses på figur 2.8, hvor prissalget f.eks. Faldt under finanskrisen
8. Figur 2.9 viser, at de nye låneformer bidrager til de stigende boligpriser. Derudover kan det også udledes at renteomkostningerne ved at eje et hus følger konjunkturerne
Selda, Jennifer, Oli og Kirse
Hvad har det af betydning, at DK er en lille åben økonomi?
SvarSletImport og eksport udgør en stor del af den samlede økonomi, idet at Danmark har en så åben økonomi.
Hvad karakterisere høj- og lavkonjunktur?
Når der er højkonjunktur går det godt for landet, det vil sige at BNP stiger. Når der er lavkonjunktur går det dårligt for landet.
Hvordan kan der komme vækst i BNP?
Hvad siger figur 2.1 og 2.2 om væksten i BNP?
Figur 2.1: BNP faldt rigtigt meget i forbindelse med besættelsen i 1940, hvor den var nede på -15%. Kort efter 2. verdenskrig steg Danmarks BNP rigtig meget. Det steg fra -7% i 1945 til (+)17% i 1946.
Figur 2.2: Det fremgår af figuren at BNP faldt meget i forbindelse med den seneste finanskrise.
Hvad er produktionsgab? Inddrag figur 2.3
Produktionsgabet viser, hvor stort pres der er på økonomiens kapacitet i højkonjunktur, og hvor stort tabet af produktionen er i en lavkonjunktur.
Ved positivt produktionsgab er der for mange i arbejde, altså for lav arbejdsløshed. Når der er for lav arbejdsløshed vil der flere steder blive krævet højere løn, fordi der ikke er nogen til at erstatte dem i deres job. Så stiger lønniveauet markant og priserne for produktion vil stige.
Ved negativt produktionsgab er arbejdsløsheden for høj, og der er ikke nok arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Man kan altså ikke leve op til produktionskapaciteten.
Hvilke faktorer spillede ind i forhold til boligboblen i DK? Inddrag figurerne i jeres forklaring.
…
Hvad kan bilsalget sige om økonomiens tilstand?
Hvis bilsalget er højt er det et tegn på at det går godt i landets økonomi.
Hvad viser figur 2.9?
figuren viser udviklingen i boligpriser under forskellige forudsætninger - den viser at de faktiske priser er højest. Priser uden låneformer og fastfr. ejendomsværdiskat er lavest. Den viser at hvis der ikke havde været de nye lånetyper, ville boligpriserne have steget lidt, men de faktiske priser har steget meget meget mere. Altså ville krisen ikke gå så galt hvis man ikke havde brugt de nye lånetyper (F3 F5 - rentetilpasningslån med og uden afdrag)
Hvad har friværdi med figur 2.11 at gøre?
Hvad viser figur 2.12 og 2.13?
Lise, Cat, Anne-Louise, Frederikke
1. Hvad har det af betydning, at DK er en lille åben økonomi?
SvarSlet• Det har den betydning at når det går dårligt i udlandet vil det også gå dårligt i den danske økonomi.
Både import og eksporten i landet udgør en stor del af landets samlede økonomi. Målet på åbenhed, dvs. summen af import og eksport dividerat med BNP, er for Danmarks vedkommende over 100. Det vil betyde at også internationale kriser slår kraftigere igennem i den danske økonomi.
2. Hvad karakterisere høj- og lavkonjunktur
• En højkonjunktur er karakteriseret ved en vækst i BNP over den langsigtede trend. En lavkonjunktur er karakteriseret ved en vækst i BNP lavere end den langsigtede trend.
3. Hvordan kan der komme vækst i BNP?
• BNP kommer i vækst ved at der er flere der kommer i arbejde og/eller hvis produktiviteten stiger (altså en arbejder producere mere per time)
4. Hvad siger figur 2.1 og 2.2 om væksten i Danmark?
• 2.1: er væksten i BNP i Danmark i faste priser. I perioden 1930-2009 er der både lav- og højkonjunktur.
• I perioden 1950-1999 ses to forskellige typer lavkonjunkturer: den ene type var koreakrigen og de to oliekriser. Den anden type skyldes politiske indgreb i Danmark.
• 2.2: Viser udviklingen i BNP i 1999-2010 hvilket er en indtegnet langsigtede trend for BNP med en vækst på lidt under 2 % om året. Her er konjunkturperioderne afgrænset ved BNPs afvigelse fra økonomiens kapacitet målt ved normale vækstforløb (produktionsgabet).
5. Hvad er et produktionsgab? - Inddrag figur 2.3
• Produktionsgabet er BNP’s afvigelse fra økonomiens kapacitet målt ved det normale vækstforløb. Figur 2.3 viser, hvor stort pres der er på økonomiens kapacitet i højkonjunktur og hvor stort tabet af produktion er i en lavkonjunktur. Ved et positivt produktionsgab arbejder økonomien over sin normale kapacitet og omvendt, når produktionsgabet er negativt. Når produktionsgabet er størst, er der tale om toppen i konjunkturen, og når det er lavest, siger man at det er en konjunkturbund.
• Det fremgår af figur 2.3 har konjunkturudviklingen i Danmark, Eurozonen og USA være nogenlunde ensartet de seneste ti år. Dog afpæmpes væksten i slutningen af 2007, hvor der efterfølgende begyndte en recession. I efteråret 2008 forstærkes konjunkturnedgangen grundet den internationale finanskrise, der påvirkede hele verdensøkonomien. Tilbagegangen fortsatte og det store negative produktionsgab blandt andet var udtryk for stor arbejdsløshed.
6. Hvilken fakturerer spillede ind i forhold til boligboblen i Danmark? Inddrag figurerne i jeres forklaring. (Medvirkede til de voksende priser på ejerboliger)
1. Renten var lav - Den følger renten i ECB, hvilket også ses tydeligt i figuren (figur 2.6) → Den lave rente betød at ydelsen på lån til køb af ejerbolig blev lav og det var med til at presse prisen op. Derudover kom der i 2003 de afdragsfrie lån, så der kun skulle betales rente de første 10 år.
2. DK var i 2004-2007 inde i en højkonjunktur = Beskæftigelsen var høj og ledigheden lav - Folk efterspurgte ejerboliger, salget af biler steg. (figur 2.8)
3. Skattestoppet 2001- Ejendomsværdibeskatningen blev fastfrosset, dvs. at selvom ejendommen blev vurderet til at være mere værd så stiger skatten ikke i kroner.
7. Hvad kan bilsalget sige om økonomiens tilstand
• Fordi at bilsalget er en god “temperaturmåler” for økonomiens tilstand, kan man ud fra figuren på baggrund af det stigende salg af biler, se at der er højkonjunktur i økonomien.
8. Hvad viser figur 2.9
• Figuren viser hvordan at boligpriserne faktisk udviklede sig med skattestoppet (høje boligpriser) og hvordan det ville have set ud uden skattestoppet. Boligpriserne ville være steget langt mindre uden skattestop og uden de nye låneformer.
9. Hvad har friværdi med figur 2.11 at gøre?
10. Hvad viser figur 2.12 og 2.13 ?
Sofie x 2 og Christian
https://docs.google.com/document/d/1j2EnZ1l_wcYEnx5NUa1tgcfHU4DQQVvOzlx8hhkDyOk/edit
SvarSlet(Besvarelse af spørgsmål 10 mangler, og spørgsmål 9 er ikke færdigbesvaret)
Hude, Cecilie, Stine, Mathilde