mandag den 22. februar 2016

Socialgrupper i USA


5 kommentarer:

  1. Første spg.
    1. Den kapitalistiske klasse:
    a. Bærer en stor del af samfundet -> samfundet er meget afhængige af denne gruppe
    b. Ca. 1% af befolkningen
    c. Tjener mindst $750.000 om året (typisk 2 mio.)
    2. Den øvre middelklasse:
    a. Tjener mindst $70.000 om året (typisk 150.000)
    b. Ca. 14% af befolkningen
    c. Højt uddannede
    3. Middelklassen:
    a. Tjener ca. $70.000 om året
    b. OK uddannede (typisk studentereksamen)
    c. Ca. 33% af befolkningen
    4. Arbejderklassen:
    a. Ca. 30% af befolkningen
    b. Typisk $40.000 om året
    c. Kræver basale færdigheder
    5. Working poor:
    a. Max $25.000 om året
    b. Ca. 13% af befolkningen
    c. Ufaglærte, grundskole
    6. Underklassen:
    a. Ca. 12% af befolkningen
    b. Under $15.000 om året
    c. Arbejdsløse, deltidsansatte, syge (fysisk/psykisk)

    Andet spg.
    Den er meget lavere end i Europa. F.eks. er der i USA 42% sandsynlighed for, at amerikaneren bliver i sin socialklasse, sammenlignet med Storbritanniens 30%

    Tredje spg.
    Forklaringer:
    - Skattepolitikken: skatten for de allerrigeste er systematisk blevet sænket gennem årene og bliver det fortsat.
    - Den amerikanske tro på, at alle har en mulighed for at komme i en højere socialklasse. De lever i en forblændelse

    Fjerde spg.
    Den er faldende

    Femte spg.
    Fordelingen af USA's velstand fordelt på samfundslag/klasser. Her ses hvordan den rigeste 1% står for næsten halvdelen af USA's velstand og derfor står for langt mere end de nederste 80% af befolkningen

    SvarSlet
  2. Giv en kort beskrivelse af Gilberts socialklasser
    Der er 6 typer af klasser:
    - kapitalistisk klasse
    - øvre middelklasse
    - middelklasse
    - arbejderklasse
    - fattig arbejderklasse
    - underklasse

    Hvordan er den social mobilitet i USA sammenlignet med europæiske lande?
    Forholdsvis lav ift. til de europæiske lande, men der er visse stater som ligger på niveau med og over europæiske lande

    Hvilke forklaringer kan gives for udviklingen i social mobilitet i USA?
    Troen på The American Dream er fastsat hos de fattige amerikaner, som stadig er i håb om at opnå rigdom, selvom de køre i en fattigdomscyklus.

    Hvordan har skatten udviklet sig for de rigeste i USA?
    De øverste i ranken af de sociale klasser er dem som har størst indflydelse på politik, de har de mest indirekte indflydelse på politik. Hvilket gør at deres skatter er lavere.

    Hvad kan vi se i figur 4,5
    Viser fordelingen af de finansielle velstand i USA. De øverste er dem der har mest velstand, dog er der få der deler den her velstand, da der er ikke er så mange amerikaner der er under ''de øverste'' kategori. Hvorimod de lave i samfundet, har mindst velstand dog flere mennesker.

    Af: Christian, Louise & Selda

    SvarSlet
  3. Giv en kort beskrivelse af Gilberts socialklasser:
    Han deler dem op i seks forskellige socialgrupper. Disse socialklasser er kapitalistisk klasse, øvre middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, fattig arbejderklasse, og underklasse. Han indordner dem efter uddannelse, indkomst og erhverv.

    Hvordan er den sociale mobilitet i USA sammenlignet med europæiske lande?
    USA ligger i bunden set ift. Deres sociale mobilitet. 42% af alle amerikanere bliver hvor de er i samfundshierakiet. I Europa er den sociale mobilitet højere, da mange af landende har et større sikkerhedsnet, der gør, at man har sværere ved at falde igennem.

    Hvilke forklaringer kan gives for udviklingen i social mobilitet i USA?
    Levestandarden for middelklassen er faldet i takt med den økonomiske krise, og undersøgelser viser at 63% af amerikanerne mener, at deres børn vil blive endnu dårlige stillet økonomisk end dem selv. "Working poor"-fænomenet er blevet en større realitet i disse år, og er med til at fastholde folk i fattigdom, selvom de har mere end et job.

    Hvordan har skatten udviklet sig for de rigeste i USA?
    Udviklingen skyldes den førte skattepolitik, da man siden 1995 systematisk har sænket skatten for de allerrigeste.

    Hvad kan vi se i figur 4.5?
    Figuren viser fordelingen af velstand i forhold til socialklasserne. Figuren viser den skæve økonomiske fordeling i USA, da den viser hvor stor en del af den finansielle velstand den øverste procent besidder. Her sidder den øverste ene procent på 42% af velstanden, mens 80% af befolkningen kun sidder på 7%.

    Kirse, Cornelia, Maria og Stine

    SvarSlet
  4. • Den kapitalistiske: Tjener mindst 750.000$ - indkomsten stammer fra kapitalgevinster (aktier, værdipapirer). Antal: under 1% af befolkningen.
    • Øvre middelklasse: Tjener mindst 70.000$ årligt - som regel universitetsudannet og har længerevarende uddannelse. F.eks. Ledere, virksomhedsejer, fagfolk osv. Ca. 14% af befolkningen.
    • Middelklassen: Tjener omkring 70.000$ årligt. Jobs der typisk kræver en studentereksamen. Mest veluddannede vil primært være selvstændige eller have mellemlederstillinger. Lidt under 1/3 af befolkningen.
    • Arbejderklassen: Ca. 30%. Ikke særlig brugt i USA. Tjener ca. 40.000$ årligt. Tyspisk specialarbejdere i industrijob, detailhandel, landbrug osv.
    • Working poor: Tjener 25.000$ eller mindre. 13% af befolkningen. Omfatter ufaglærte personer i servicejobs og lavlønnede fabriksarbejdere. Overrepræsenteret af enlige mødre og afrikansk-amerikanere.

    2) I USA bliver 42% af borgerne hvor de er i samfundshierarkiet. Sammenligner man USA med Europa med henblik på social mobilitet ligger amerikanerne nederst. Storbritannien er det land i Europa med størst andel (30%) af borgerne, der bliver i deres sociale placering.

    3) Den økonomiske krise forstærker problemet med at forældrene fra den amerikanske middelklasse ikke kan regne med at deres børn får det bedre økonomiske end dem selv. Middelklassen levestandard falder for første gang i 50 år. Uligheden breder sig hastigt, og indkomstforskellene bliver større.

    4) Skattepolitikken som har sænket skatten for de allerrigeste har gjort uligheden større. I 1995 betalte USA's 400 rigeste familier i gennemsnit 30% i indkomstskat. I 2007 var indkomstskatteprocenten faldet til 16%. Det gav et tilskud på 45 mio. $ pr. Person.


    Den øverste 1% af befolkningen besidder 42% af den finansielle velstand. Uligheden er så stor fordi så lille en del af befolkningen sidder på størstedelen af pengene. Hele 80% besidder blot 7% af den finansielle velstand.

    Emilie og Anne

    SvarSlet
  5. Socialgrupper og social mobilitet i USA

    Giv en kort beskrivelse af Gilberts socialklasser
    - Gilbert har inddelt den amerikanske befolkning i:

    - Den kapitalistiske klasse, som består af mennesker, der mindst tjener 4,4 millioner kr. om året. Denne del af befolkningen udgør 1%
    - Den øvre middelklasse, der tjener mindst 407.000 kr. om året. De har typisk en universitetsuddannelse eller en anden langvideregående uddannelse. Gruppen rummer 14% af den amerikanske befolkning.
    - Middelklassen tjener omkring 407.000 kr. om året. Her er den mindste uddannelse studenteruddannelsen. Lige under 1/3 del af befolkningen tilhører denne klasse.
    - Arbejderklassen udgør 30% og tjener omkring 232.000 kr. om året.
    - ”Working poor”, tjener under 145.000 kr. om året og udgør 13% af befolkningen.
    - Underklassen, tjener ca. 87.000 kr. om året og udgør 12% af befolkningen.


    Hvordan er den sociale mobilitet i USA sammenlignet med europæiske lande.
    - Det er den laveste af alle landene i undersøgelsen. 42% af befolkningen bliver i den klasse, som de er født ind i.

    Hvilke forklaringer kan gives for udviklingen i social mobilitet i USA?
    - Skattepolitikken som primært har tilgodeset de rige. Det har d gjort ved gang på gang at love skattelettelser til de rigeste.
    Hvordan har skatten udviklet sig for de rigeste i USA.
    ------||------

    Hvad kan vi se på figur 4.5?
    - Man kan se at den øverste 1% sidder på næsten halvdelen ad den finansielle velstand i USA. Herefter kan man se hvordan den finansielle velstand stødvis mindskes i takt med at grupperne bliver større og større. Det vidner om en enorm ulighed, hvor de rigeste har utrolig magt i forhold til den finansielle velstand.

    Af: Lise Wolf Lundholm

    SvarSlet