1. En føderation er et politisk system, hvor en føderal regering deler magt med delstatsregeringer. Delstatsregeringerne er en del af føderationen. 2. Figur 2.3 viser, at det amerikanske politiske system består af både en føderation, et præsdisentielt system og et konstitunielt demokrati. 3. Kernen i amerikansk politik er checks and balances, troen på retssamfundet og universelle (menneske)rettigheder) 4. Figur 2.6 viser checks and balances, der kan ses som magtens tredeling. Kongressen, Højesteret og Præsidenten. Figur 2.7 viser magtadskillelsen på flere niveauer på det føderale, delstatslige og lokale niveau. 5. Med magtbeføjelser kan præsidenten nedlægge veto, benåde personer, anbefale lovforslag, kan samle Kongressen ved særlige lejligheder og udpege personer til centraladministrationen mm. 6. Senatet og Rep. Hus har beføjelser hvor begge kamre er involveret og særlige magtbeføjelser. De kans stille forslag, starter sager om embedsmisbrug og vælge præsidentkandidat. De kan erklære en nation krig og overtrumfe præsidentens veto. 7. Højesterettens opgave er besidder retten til at fortolke forfatningen. Højesterettens dom gælder i alle stater. 8. Den amerikanske beslutningsproces går ud på, at et lovforslag fremlægges i Rep. Hus og i Senatet. Forslagene sendes til udvalg. Derefter skal flertallet bestemmet vedr. diskussion og afstemning. 2/3 skal stemme for og til sidst skal præsidenten underskrive loven.
1. At USA er en republik (en sammenslutning af stater) hvor den føderale regering deler magt med delstatsregeringer 2. Figur 2.3 viser opbygningen af det amerikanske, politiske system: et konstitutionelt demokrati, en føderation og et præsidentielt system 3. Kernen: checks and balances (magtens tredeling), troen på retssamfundet (tingene foregår som det står skrevet i oven) og universelle (menneske)rettigheder 4. Figur 2.6: Viser hvordan magtens tredeling fungerer; hver sektor er afhængige af hinanden (kan holde hinanden i skak) Figur 2.7: Beskrivelse af magtfordelingen på de forskellige niveauer i "checks and balances"-systemet. Den udøvende: præsident, regeringen, delstatsguvernøren og borgmesteren Den lovgivende: kongressen (senatet og repræsentanternes hus), delstatskongressen og byrådet Den dømmende: højesteret, delstatsdomstol og distriktsdomstol 5. Præsidenten skal fungere som både statsoverhoved og regeringsleder, hvilket gør præsidenten til "commander in chief" over de væbnede styrker 6. Senatet: koncentrerer sig om offentlige udnævnelser og udenrigsspørgsmål Repræsentanternes hus: særligt ansvarlige for økonomiske spørgsmål Fælles: vedtager lovgivning og kan overtrumfe vetoer fra præsidenten 7. Højesteret skal sørge for at lovgivningen overholder USA's forfatning 8. Den amerikanske beslutningsproces: - Forslaget fremlægges i hhv. Rep. Hus og senatet - Forslagene sendes til udvalg - Der diskuteres om forslaget skal tages til afstemning - Hvis 2/3 i begge kamre stemmer for forslaget, vedtages dette - Præsidenten underskriver loven
1. Hvad vil det sige, at USA er en føderation? En føderation er et udtryk for et politisk system, hvor en central (national) føderal regering deler magt med de forskellige delstatsregeringer, som er en del af den samlede føderation.
2. Hvad viser figur 2.3? Figur 2.3 viser, at USA på en gang er en føderation, et præsidentielt system og et konstitutionelt demokrati. Øverst uddybes, at USA som føderation er en forbundsstat, hvor der er deling af magt mellem føderalt- og delstatsniveau. Under det uddybes, at USA er et præsidentialt system, som består af en bestemt organisering eller opbygning af det amerikanske demokrati. Magten er opdelt i tre grene, foruden den udøvende præsident og hans regering og den lovgivende kongres er der en tredje gren, nemlig den dømmende højesteret. Under det uddybes USA som et konstitutionelt demokrati: et politisk styre, som er organiseret på baggrund af de rammebestemmelser, som forfatningen definerer. Forfatningen udgør fundamentet for den demokratiske styreform i USA.
3. Hvad udgør kernen i amerikansk politik? Tre faktorer udgør kernen i amerikanske politik: - Checks and balances, som er adskillelse af magten mellem statsmagterne (den dømmende, lovgivende og udøvende). Den er meget tydelig på de forskellige niveauer i det amerikanske politiske system - Troen på retssystemet: denne ses tydeligt i forfatningens beskrivelse af den dømmende magt ansvarsområder. Generelt bunder amerikansk politik i grundprincippet om, at ingen står over loven. - De universelle menneskerettigheder: tydelig fokus på de universelle menneskerettigheder, som det enkelte individ skal sikres.
4. Redegør for figur 2.6 og 2.7 2.6: Figuren viser magtfordelingen mellem statsmagterne; kongressen, præsidenten og højesteretten (og sammenhængen mellem dem). 2:7: Figuren viser streng magtadskillelse på alle niveauer i det danske politiske system. Øverst ses organiseringen af magten på de føderale niveau. I midten ses organiseringen af magten på det delstatslige niveau. Nederst ses organiseringen af magten å det lokale (kommunale) niveau. Ved udøvende magt er præsidenten og dens regering øverst, under er delstatsguvernøren og nederst er borgmesteren. Ved den lovgivende magt er kongressens to kamre øverst, under er delstatskongressen og nederst er byrådet. Ved den dømmende magt er USA's højesteret øverst, i midten er delstatsdomstolen og nederst forfulgt af distriktsdomstolen.
5. Hvad er Præsidentens magtbeføjelser? Og forskellige roller? Figur 2.8 viser den Amerikanske præsident mange roller: han/hun er både statsoverhoved, regeringsleder, commander in Chief, partileder og nationalt samlingspunkt. De præcise magtbeføjelser er listet op på s. 53 i "USA's udfordringer".
6. Hvilke forskellige beføjelser har senatet og rep. Hus? Figur 2.12 viser udvalgte fælles og særlige beføjelser i senatet og repræsentanternes hus. Den lyserøde kolonne viser typer af magtbeføjelser. Den grønne kolonne viser repræsentanternes hus. Den blå kolonne viser senatet. Den type magtbeføjelse, hvor begge kamre er involveret er, at vedtage lovgivninger, overtrumfe veto for præsidenten, udarbejde forslag til forfatningstilføjelser, at erklære en anden nation krig og til sidst, at godkende nyudnævnte visepræsidenter. Derudover har de to forskellige særlige magtbeføjelser (se s. 63 i "USA's udfordringer").
1. En føderation er et politisk system, hvor en føderal regering deler magt med delstatsregeringer. Delstatsregeringerne er en del af føderationen.
SvarSlet2. Figur 2.3 viser, at det amerikanske politiske system består af både en føderation, et præsdisentielt system og et konstitunielt demokrati.
3. Kernen i amerikansk politik er checks and balances, troen på retssamfundet og universelle (menneske)rettigheder)
4. Figur 2.6 viser checks and balances, der kan ses som magtens tredeling. Kongressen, Højesteret og Præsidenten. Figur 2.7 viser magtadskillelsen på flere niveauer på det føderale, delstatslige og lokale niveau.
5. Med magtbeføjelser kan præsidenten nedlægge veto, benåde personer, anbefale lovforslag, kan samle Kongressen ved særlige lejligheder og udpege personer til centraladministrationen mm.
6. Senatet og Rep. Hus har beføjelser hvor begge kamre er involveret og særlige magtbeføjelser. De kans stille forslag, starter sager om embedsmisbrug og vælge præsidentkandidat. De kan erklære en nation krig og overtrumfe præsidentens veto.
7. Højesterettens opgave er besidder retten til at fortolke forfatningen. Højesterettens dom gælder i alle stater.
8. Den amerikanske beslutningsproces går ud på, at et lovforslag fremlægges i Rep. Hus og i Senatet. Forslagene sendes til udvalg. Derefter skal flertallet bestemmet vedr. diskussion og afstemning. 2/3 skal stemme for og til sidst skal præsidenten underskrive loven.
Af: Mads, Stine og Oliver
SvarSlet1. At USA er en republik (en sammenslutning af stater) hvor den føderale regering deler magt med delstatsregeringer
2. Figur 2.3 viser opbygningen af det amerikanske, politiske system: et konstitutionelt demokrati, en føderation og et præsidentielt system
3. Kernen: checks and balances (magtens tredeling), troen på retssamfundet (tingene foregår som det står skrevet i oven) og universelle (menneske)rettigheder
4. Figur 2.6: Viser hvordan magtens tredeling fungerer; hver sektor er afhængige af hinanden (kan holde hinanden i skak) Figur 2.7: Beskrivelse af magtfordelingen på de forskellige niveauer i "checks and balances"-systemet. Den udøvende: præsident, regeringen, delstatsguvernøren og borgmesteren Den lovgivende: kongressen (senatet og repræsentanternes hus), delstatskongressen og byrådet Den dømmende: højesteret, delstatsdomstol og distriktsdomstol
5. Præsidenten skal fungere som både statsoverhoved og regeringsleder, hvilket gør præsidenten til "commander in chief" over de væbnede styrker
6. Senatet: koncentrerer sig om offentlige udnævnelser og udenrigsspørgsmål Repræsentanternes hus: særligt ansvarlige for økonomiske spørgsmål Fælles: vedtager lovgivning og kan overtrumfe vetoer fra præsidenten
7. Højesteret skal sørge for at lovgivningen overholder USA's forfatning
8. Den amerikanske beslutningsproces: - Forslaget fremlægges i hhv. Rep. Hus og senatet - Forslagene sendes til udvalg - Der diskuteres om forslaget skal tages til afstemning - Hvis 2/3 i begge kamre stemmer for forslaget, vedtages dette - Præsidenten underskriver loven
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletAf Cecilie, Anne og Ditte
SvarSlet1. Hvad vil det sige, at USA er en føderation?
En føderation er et udtryk for et politisk system, hvor en central (national) føderal regering deler magt med de forskellige delstatsregeringer, som er en del af den samlede føderation.
2. Hvad viser figur 2.3?
Figur 2.3 viser, at USA på en gang er en føderation, et præsidentielt system og et konstitutionelt demokrati. Øverst uddybes, at USA som føderation er en forbundsstat, hvor der er deling af magt mellem føderalt- og delstatsniveau. Under det uddybes, at USA er et præsidentialt system, som består af en bestemt organisering eller opbygning af det amerikanske demokrati. Magten er opdelt i tre grene, foruden den udøvende præsident og hans regering og den lovgivende kongres er der en tredje gren, nemlig den dømmende højesteret. Under det uddybes USA som et konstitutionelt demokrati: et politisk styre, som er organiseret på baggrund af de rammebestemmelser, som forfatningen definerer. Forfatningen udgør fundamentet for den demokratiske styreform i USA.
3. Hvad udgør kernen i amerikansk politik?
Tre faktorer udgør kernen i amerikanske politik:
- Checks and balances, som er adskillelse af magten mellem statsmagterne (den dømmende, lovgivende og udøvende). Den er meget tydelig på de forskellige niveauer i det amerikanske politiske system
- Troen på retssystemet: denne ses tydeligt i forfatningens beskrivelse af den dømmende magt ansvarsområder. Generelt bunder amerikansk politik i grundprincippet om, at ingen står over loven.
- De universelle menneskerettigheder: tydelig fokus på de universelle menneskerettigheder, som det enkelte individ skal sikres.
4. Redegør for figur 2.6 og 2.7
2.6: Figuren viser magtfordelingen mellem statsmagterne; kongressen, præsidenten og højesteretten (og sammenhængen mellem dem).
2:7: Figuren viser streng magtadskillelse på alle niveauer i det danske politiske system. Øverst ses organiseringen af magten på de føderale niveau. I midten ses organiseringen af magten på det delstatslige niveau. Nederst ses organiseringen af magten å det lokale (kommunale) niveau. Ved udøvende magt er præsidenten og dens regering øverst, under er delstatsguvernøren og nederst er borgmesteren. Ved den lovgivende magt er kongressens to kamre øverst, under er delstatskongressen og nederst er byrådet. Ved den dømmende magt er USA's højesteret øverst, i midten er delstatsdomstolen og nederst forfulgt af distriktsdomstolen.
5. Hvad er Præsidentens magtbeføjelser? Og forskellige roller?
Figur 2.8 viser den Amerikanske præsident mange roller: han/hun er både statsoverhoved, regeringsleder, commander in Chief, partileder og nationalt samlingspunkt. De præcise magtbeføjelser er listet op på s. 53 i "USA's udfordringer".
6. Hvilke forskellige beføjelser har senatet og rep. Hus?
Figur 2.12 viser udvalgte fælles og særlige beføjelser i senatet og repræsentanternes hus. Den lyserøde kolonne viser typer af magtbeføjelser. Den grønne kolonne viser repræsentanternes hus. Den blå kolonne viser senatet. Den type magtbeføjelse, hvor begge kamre er involveret er, at vedtage lovgivninger, overtrumfe veto for præsidenten, udarbejde forslag til forfatningstilføjelser, at erklære en anden nation krig og til sidst, at godkende nyudnævnte visepræsidenter. Derudover har de to forskellige særlige magtbeføjelser (se s. 63 i "USA's udfordringer").